8.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 39/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. november 2013 — Kendrion NV mod Europa-Kommissionen
(Sag C-50/12 P) (1)
(Appel - konkurrence - karteller - markedet for industrisække af plastik - moderselskabets ansvar for overtrædelse, der er begået af datterselskabet - moderselskabets solidariske ansvar for betalingen af den bøde, der er pålagt datterselskabet - urimeligt langvarig sagsbehandlingstid ved Retten - princippet om effektiv domstolsbeskyttelse)
2014/C 39/03
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Kendrion NV (ved advocaten P. Glazener og T. Ottervanger)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og S. Noë, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. november 2011 i sag T-54/06, Kendrion mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af dens beslutning K(2005) 4634 af 30. november 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.354 — Industrisække), i det omfang den er rettet til Kendrion, vedrørende et kartel på markedet for industrisække af plastik og påstand om annullation eller subsidiært nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt Kendrion
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Kendrion NV betaler omkostningerne i forbindelse med denne appel.
(1) EUT C 80 af 17.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy