11.1.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 9/5
Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. november 2013 — sag om fuldbyrdelse af en bødestraf, som blev pålagt Marián Baláž (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrchní soud v Praze — Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-60/12) (1)
(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2005/214/RIA - anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe - »domstol med kompetence i navnlig straffesager« - »Unabhängiger Verwaltungssenat« i østrigsk ret - arten og rækkevidden af den kontrol, der udøves af domstolen i fuldbyrdelsesstaten)
2014/C 9/07
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Vrchní soud v Praze
Part i hovedsagen
Marián Baláž
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vrchní soud v Praze — fortolkning af artikel 1, litra a), nr. iii), i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT L 76, s. 16) — begrebet domstol med kompetence i navnlig straffesager — »Unabhängiger Verwaltungssenat« i østrigsk ret — begrebet »lejlighed til at få sagen prøvet« ved en domstol som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii) — rækkevidde
Konklusion
1)
Begrebet »domstol med kompetence i navnlig straffesager« — som omhandlet i artikel 1, litra a), nr. iii), i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 — udgør et selvstændigt begreb i EU-retten og skal fortolkes således, at begrebet omfatter enhver domstol, der anvender en procedure, som opfylder en straffeprocedures væsentligste kendetegn. Unabhängiger Verwaltungssenat in den Ländern (Østrig) opfylder disse kriterier og skal følgelig anses for at være omfattet af begrebet.
2)
Artikel 1, litra a), nr. iii), i rammeafgørelse 2005/214, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at en person skal anses for at have haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager i det tilfælde, hvor vedkommende inden sagsanlægget var forpligtet til at iagttage en forudgående administrativ procedure. En sådan domstol skal have fuld prøvelsesret både for så vidt angår den retlige vurdering og de faktiske omstændigheder.
(1) EUT C 109 af 14.4.2012.
Full & Egal Universal Law Academy