23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/22
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. oktober 2013 — Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI mod Provincia di Fermo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche — Italien)
(Sag C-94/12) (1)
(Offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - økonomisk og finansiel formåen - teknisk og/eller faglig formåen - artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3 - en økonomisk aktørs mulighed for at påberåbe sig andre enheders formåen - artikel 52 - certificeringsordning - offentlige bygge- og anlægskontrakter - national lovgivning, der foreskriver besiddelse af en kvalifikationsattest, der svarer til kategorien af værdien af de arbejder, der er genstand for kontrakten - forbud mod at påberåbe sig attesteringer for flere enheder for bygge- og anlægsarbejder, der henhører under samme kategori)
2013/C 344/36
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI
Sagsøgt: Provincia di Fermo
Procesdeltager: Torelli Dottori SpA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per le Marche — fortolkning af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen — muligheden for at påberåbe sig andre enheders kapacitet — national lovgivning, der begrænser denne mulighed til en enkelt anden enhed for hver af de af certificeringsvirksomheden fastsatte kvalifikationskategorier
Konklusion
Artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, sammenholdt med dette direktivs artikel 44, stk. 2, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der som hovedregel forbyder økonomiske aktører, der deltager i en udbudsprocedure om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, at benytte sig af flere virksomheders formåen for den samme kvalifikationskategori.
(1) EUT C 151 af 26.5.2012.
Full & Egal Universal Law Academy