23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/23
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013 — Donal Brady mod Environmental Protection Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)
(Sag C-113/12) (1)
(Miljø - direktiv 75/442/EØF - gylle produceret og opbevaret på et svineopdrætsanlæg i venten på at blive overdraget til landbrugere, der anvender den som gødning på deres jorder - klassificering som »affald« eller »biprodukt« - betingelser - bevisbyrde - direktiv 91/676/EØF - manglende gennemførelse - producentens personlige ansvar for, at disse landbrugere overholder EU-retten vedrørende håndtering af affald og gødning)
2013/C 344/38
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Donal Brady
Sagsøgt: Environmental Protection Agency
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court — fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32) — begrebet affald — gylle leveret af en svineopdrætter til landbrugere som gødning — retten for en medlemsstat til at pålægge opdrætteren et personligt ansvar, i tilfælde af at landbrugerne, der anvender gyllen som gødning på deres jorder, ikke overholder EU-retten vedrørende kontrol med affald
Konklusion
1)
Artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996 skal fortolkes således, at gylle — der er produceret i en intensiv svineopdrætsbedrift og opbevaret i venten på at blive leveret til landbrugere, således at disse kan anvende den som gødning på deres jorder — ikke udgør »affald« i nævnte bestemmelses forstand, men et biprodukt, når producenten påtænker i en senere proces at omsætte denne gylle på betingelser, som er økonomisk fordelagtige for ham, forudsat at denne genanvendelse ikke blot er mulig, men sikker, og at genanvendelsen sker uden forudgående forarbejdning og i forlængelse af fremstillingsprocessen. Det påhviler de nationale retter at prøve, om disse forskellige kriterier er opfyldt, under hensyntagen til samtlige relevante forhold, der kendetegner de for dem indbragte situationer.
2)
EU-retten er ikke til hinder for, at bevisbyrden for, at de kriterier, der gør det muligt at anse, at et stof — såsom den gylle, der er produceret, opbevaret og overdraget under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede — udgør et biprodukt, er opfyldt, pålægges producenten af denne gylle, forudsat at dette ikke fører til, at der gøres indgreb i den effektive virkning af EU-retten, og navnlig af direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, og at overholdelsen af de forpligtelser, som følger af denne ret, er sikret, herunder særligt forpligtelsen til ikke at lade direktivets bestemmelser omfatte stoffer, der i henhold til nævnte kriterier og i medfør af Domstolens praksis skal anses for biprodukter, hvorpå nævnte direktiv ikke finder anvendelse.
3)
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350, skal fortolkes således, at såfremt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, ikke er gennemført i en medlemsstats ret, kan det ikke af det forhold, at direktivet er vedtaget, lægges til grund, at husdyrgødning produceret på en svinebedrift i nævnte medlemsstat skulle være »undergivet andre bestemmelser« i nævnte bestemmelses forstand.
4)
I det tilfælde, hvor gylle, der er produceret og indehaves af en svineopdrætsbedrift, skal klassificeres som »affald« som omhandlet i artikel 1, litra a), første afsnit, i direktiv 75/442, som ændret ved beslutning 96/350:
—
skal direktivets artikel 8 fortolkes således, at den er til hinder for, at nævnte indehaver, uanset betingelserne, får tilladelse til at skille sig af med dette affald ved at overdrage det til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, hvis det viser sig, at nævnte landbruger hverken er indehaver af tilladelsen nævnt i direktivets artikel 10 eller er fritaget for at have en sådan tilladelse og registreret i overensstemmelse med dette direktivs artikel 11, og
—
nævnte direktivs artikel 8, 10 og 11 i forening skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den nævnte indehavers overladelse af dette affald til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, og som er indehaver af den i direktivets artikel 10 omhandlede tilladelse og registreret i overensstemmelse med nævnte artikel 11, underlægges den betingelse, at den førstnævnte indehaver pålægges ansvaret for den anden landbrugers overholdelse af de regler, der i medfør af EU-retten om håndtering af affald og gødning skal finde anvendelse på den nyttiggørelse, der skal udføres af sidstnævnte landbruger.
(1) EUT C 151 af 26.5.2012.
Full & Egal Universal Law Academy