22.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 52/8
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. december 2013 — Ioannis Christodoulou, Nikolaos Christodoulou og Afoi N. Christodoulou AE mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Protodikeio Serron — Grækenland)
(Sag C-116/12) (1)
(Toldværdi - udførsel af goder til et tredjeland - eksportrestitutioner - forarbejdning i udførselslandet betragtet som ikke-væsentlig - genudførsel af varerne til Den Europæiske Unions område - fastsættelsen af toldværdien - transaktionsværdi)
2014/C 52/12
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Dioikitiko Protodikeio Serron
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Ioannis Christodoulou, Nikolaos Christodoulou og Afoi N. Christodoulou AE
Sagsøgt: Elliniko Dimosio
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Dioikitiko Protodikeio Serron — fortolkning af artikel 24, 29, 32 og 146 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — toldværdi — transaktionsværdien — fastsættelse — eksporterede varer, der har undergået en forarbejdning eller bearbejdning i udførselslandet, som er utilstrækkelig til, at varen kan anses for at have oprindelse i det land, hvor den sidste forarbejdning har fundet sted som omhandlet i forordningens artikel 24, og uden at have været undergivet passiv forædling med henblik på genindførsel til det oprindelige udførselsland
Konklusion
1)
Artikel 29 og 32 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, skal fortolkes således, at de finder anvendelse på fastsættelsen af toldværdien for varer indført på grundlag af en aftale, der, skønt den kvalificeres som en aftale om salg, reelt viser sig at være en aftale om bearbejdning eller forarbejdning. I forbindelse med denne fastsættelse er det uden betydning, om bearbejdningen eller forarbejdningen opfylder kravene i denne forordnings artikel 24, for at varerne kan anses for at have oprindelse i det land, hvor disse aktiviteter finder sted.
2)
Artikel 29 og 32 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at der ved fastsættelsen af toldværdien skal tages hensyn til værdien af den eksportrestitution, der er givet for en vare, og som er opnået gennem en praksis, som består i at anvende EU-retlige bestemmelser med det formål at opnå profit ved misbrug.
(1) EUT C 138 af 12.5.2012.
Full & Egal Universal Law Academy