3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/28
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 13. juni 2013 — Promociones y Construcciones BJ 200 SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 1 de Granada — Spanien)
(Sag C-125/12) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 199, stk. 1, litra g) - frivillig insolvensbehandling - afgiftspligtig person - modtageren i visse transaktioner - begrebet »tvangsauktion«)
2013/C 225/46
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Mercantil no 1 de Granada
Part i hovedsagen
Promociones y Construcciones BJ 200 SL
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de lo Mercantil de Granada — fortolkning af artikel 199, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — afgiftspligtige personer — når den afgiftspligtige person er modtageren i visse transaktioner — udtrykket »levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion«
Konklusion
Artikel 199, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at begrebet tvangsauktion omfatter ethvert salg af fast ejendom, som gennemføres af domsskyldneren, ikke alene inden for rammerne af en likvidationsprocedure med henblik på at realisere dennes formue, men også inden for rammerne af en insolvensbehandling, som finder sted forud for en sådan likvidationsprocedure, for så vidt som dette salg er påkrævet med henblik på fyldestgørelse af kreditorerne eller genoptagelse af skyldnerens økonomiske eller erhvervsmæssige virksomhed.
(1) EUT C 174 af 16.6.2012.
Full & Egal Universal Law Academy