29.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 93/4
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 13. februar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien
(Sag C-152/12) (1)
(Traktatbrud - transport - direktiv 2001/14/EF - udvikling af Unionens jernbaner - fastsættelse af afgifter for adgangen til jernbaneinfrastrukturen - artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 1 - mulighed for at opkræve tillæg til afgifterne - omkostning, der er direkte forbundet med jernbanedriften)
2014/C 93/06
Processprog: bulgarsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Vasileva og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Bulgarien (ved T. Ivanov, D. Drambozova og E. Petranova, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (ved B. Majczyna og M. Szpunar, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29) — afgiftsordning for adgangen til jernbaneinfrastrukturen — begrebet »omkostning, der er direkte forbundet med jernbanedriften« — afgifter, som overstiger de omkostninger, der er direkte forbundet med jernbanedriften — betingelser for anvendelse af artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF
Konklusion
1)
Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF af 23. oktober 2007, idet den har tilladt, at der ved beregningen af afgifterne for minimumsadgangsydelserne og sporadgangen til servicefaciliteter medregnes omkostninger, nemlig løn til medarbejdere og socialsikringsbidrag, der ikke kan anses for direkte forbundet med jernbanedriften.
2)
I øvrigt frifindes Republikken Bulgarien.
3)
Europa-Kommissionen, Republikken Bulgarien og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 174 af 16.6.2012.
Full & Egal Universal Law Academy