23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/26
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013 — Salzgitter Mannesmann Handel GmbH mod SC Laminorul SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-157/12) (1)
(Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde på det civilretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 34, nr. 3) og 4) - anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat - situation, hvor nævnte retsafgørelse er uforenelig med en anden retsafgørelse, som tidligere er truffet i samme medlemsstat mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag)
2013/C 344/44
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Salzgitter Mannesmann Handel GmbH
Sagsøgt: SC Laminorul SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 34, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat — anerkendelse af en retsafgørelse afsagt i en anden medlemsstat — situation, hvor den pågældende afgørelse er uforenelig med en anden afgørelse, der tidligere er afsagt i den samme medlemsstat mellem de samme parter i en sag, der havde samme genstand og hviler på samme grundlag
Konklusion
Artikel 34, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke omfatter indbyrdes uforenelige retsafgørelser, der er truffet af retter i én og samme medlemsstat.
(1) EUT C 184 af 23.6.2012.
Full & Egal Universal Law Academy