23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/27
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 26. september 2013 — EI du Pont de Nemours and Company mod Europa-Kommissionen, DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA
(Sag C-172/12 P) (1)
(Appel - konkurrence - karteller - markedet for koloprengummi - prisfastsættelse og opdeling af markedet - overtrædelse af artikel 81 EF - moderselskab tilregnes datterselskabs ulovlige adfærd - to forskellige moderselskabers fælles kontrol - afgørende indflydelse - solidarisk hæftelse - krav - legitim interesse)
2013/C 344/46
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: EI du Pont de Nemours and Company (ved solicitors J. Boyce og A. Lyle-Smythe)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og A. Biolan, som befuldmægtigede), DuPont Performance Elastomers LLC og DuPont Performance Elastomers SA (ved solicitors J. Boyce og A. Lyle-Smythe)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 2. februar 2012 i sag T-76/08, EI du Pont de Nemours m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig 5. december 2007 om en procedure efter artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.629 — Koloprengummi) vedrørende et kartel på markedet for koloprengummi i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om fordeling af markedet og prisfastsættelse samt en subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som appellanten er blevet pålagt — joint venture — tilregnelse af ulovlig adfærd
Konklusion
1)
Appellen forkastes
2)
EI du Pont de Nemours and Company betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 194 af 30.6.2012.
Full & Egal Universal Law Academy