14.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 367/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. oktober 2013 — United Antwerp Maritime Agencies (UNAMAR) NV mod Navigation Maritime Bulgare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)
(Sag C-184/12) (1)
(Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser - artikel 3 og artikel 7, stk. 2 - parternes frie lovvalg - grænser - ufravigelige regler - direktiv 86/653/EØF - selvstændige handelsagenter - aftale om salg eller køb af varer - agenturgiverens ophævelse af agenturkontrakten - national gennemførelseslovgivning, der fastsætter en beskyttelse, der går videre end direktivets minimumskrav, og ligeledes fastsætter en beskyttelse af handelsagenterne i forbindelse med tjenesteydelsesaftaler)
2013/C 367/19
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie van België
Parter i hovedsagen
Sagsøger: United Antwerp Maritime Agencies (UNAMAR) NV
Sagsøgt: Navigation Maritime Bulgare
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 3 og artikel 7, stk. 2, i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 266, s. 1), og i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17) — parternes frie valg — grænser — handelsagenturaftale — lovvalgsklausul, der peger på lovgivningen i agenturgivers stat — anlæggelse af sag ved retten på handelsagentens etableringssted
Konklusion
Artikel 3 og artikel 7, stk. 2, i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980, skal fortolkes således, at en EU-medlemsstats lovgivning, som opfylder den minimumsbeskyttelse, der er foreskrevet i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter, og som er valgt af parterne i en aftale om handelsagentur, alene kan fraviges til fordel for lex fori af den ret, som sagen er indbragt for, og som er beliggende i en anden medlemsstat, med henvisning til den ufravigelige karakter af de regler i denne sidstnævnte medlemsstats retsorden, som regulerer forholdene for selvstændige handelsagenter, såfremt den ret, som sagen er indbragt for, på udførlig vis konstaterer, at lovgiveren i domstolslandet i forbindelse med denne gennemførelse har anset det for afgørende i det pågældende retssystem at tildele handelsagenten en beskyttelse, der går videre end det, der er fastsat i det nævnte direktiv, idet der i denne henseende tages hensyn til sådanne ufravigelige reglers art og formål.
(1) EUT C 200 af 7.7.2012.
Full & Egal Universal Law Academy