22.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 52/10
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. december 2013 — Walter Endress mod Allianz Lebensversicherungs AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-209/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 90/619/EØF og 92/96/EØF - direkte livsforsikringsvirksomhed - opsigelsesret - mangel på oplysninger om betingelserne for at udøve denne ret - opsigelsesretten udløb et år efter betaling af den første præmie - overensstemmelse med direktiv 90/619/EØF og 92/96/EØF)
2014/C 52/15
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Walter Endress
Sagsøgt: Allianz Lebensversicherungs AG
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 15, stk. 1, første punktum, i Rådets direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT L 330, s. 50), sammenholdt med artikel 31, stk. 1, i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (EFT L 360, s. 1) — livrente — forsikringstagerens tilbagetrædelsesret — pligt til at oplyse forsikringstageren — national bestemmelse, der bestemmer, at forsikringstageren mister tilbagetrædelsesretten et år efter betaling af den første præmie, selv om den pågældende ikke er blevet korrekt underrettet om betingelserne for udøvelsen af denne ret
Konklusion
Artikel 15, stk. 1, i Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992, sammenholdt med sidstnævnte direktivs artikel 31, stk. 1, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en forsikringstager kun indrømmes højst et års opsigelsesret fra betalingen af den første forsikringspræmie, når forsikringstageren ikke er blevet oplyst om sin opsigelsesret.
(1) EUT C 200 af 7.7.2012.
Full & Egal Universal Law Academy