7.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/14
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. juli 2013 — Martini SpA mod Ministero delle Attività Produttive (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte di Appello di Roma — Italien)
(Sag C-211/12) (1)
(Landbrug - ordningen med importlicenser - forordning (EF) nr. 1291/2000 - artikel 35, stk. 4, litra c) - sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ansøgning om udstedelse af licenser - importlicens - forsinket fremlæggelse af bevis for udnyttelsen af importlicensen - sanktion - beregning af det beløb, der fortabes - forordning (EF) nr. 958/2003 - toldkontingenter)
2013/C 260/24
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte di Appello di Roma
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Martini SpA
Sagsøgt: Ministero delle Attività Produttive
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte di Appello di Roma (Italien) — fortolkning af artikel 35 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EFT L 152, s. 1) — sikkerhed, der er stillet ved indgivelse af ansøgningerne om importlicenser — fastsættelse af det beløb, der skal fortabes vedrørende de mængder for hvilke beviset for udførsel, der omfatter forudfastsættelse af restitutionen, ikke er blevet fremlagt inden for den fastsatte frist
Konklusion
1)
Artikel 35 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 325/2003 af 20. februar 2003, skal fortolkes således, at formålet med den i denne bestemmelse omhandlede sikkerhedsstillelse ikke kun er at sikre indførselsforpligtelsen, men ligeledes at bevis for udnyttelsen af licensen fremlægges inden for en bestemt frist.
2)
Artikel 35, stk. 4, litra c), i forordning nr. 1291/2000, som ændret ved forordning nr. 325/2003, skal fortolkes således, at det beløb, der — i tilfælde af forsinket fremlæggelse af bevis for korrekt udførelse af en indførsel — fortabes for mængder, for hvilke der ikke er ført bevis inden for den i denne forordnings artikel 35, stk. 4, litra a), fastsatte frist, skal beregnes på grundlag af en sats for sikkerhedsstillelse, som faktisk er blevet anvendt i forbindelse med ansøgningen om udstedelse af licensen eller licenserne angående denne indførsel. Med henblik på en sådan fortolkning er det uden betydning, at sikkerheden er blevet stillet på grundlag af en sats, der er højere end den sats, der gælder for andre indførsler af samme type produkter som det indførte produkt, eftersom sidstnævnte produkt er blevet fritaget for betaling af importafgifter.
(1) EUT C 194 af 30.6.2012.
Full & Egal Universal Law Academy