14.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 367/15
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. oktober 2013 — Andreas Ingemar Thiele Meneses mod Region Hannover (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Hannover — Tyskland)
(Sag C-220/12) (1)
(Unionsborgerskab - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - ret til fri bevægelighed og ophold - statsborger i en medlemsstat - studier, der følges i en anden medlemsstat - bevilling af uddannelsesstøtte - krav om fast bopæl - uddannelsessted beliggende i ansøgerens bopælsstat eller en nabostat - begrænset undtagelse - ansøgerens særlige omstændigheder)
2013/C 367/24
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Hannover
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Andreas Ingemar Thiele Meneses
Sagsøgt: Region Hannover
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Hannover — fortolkning af artikel 20 og 21 TEUF — lov om uddannelsesstøtte (»BAföG«) — medlemsstats lovgivning, der undergiver denne støtte til sine statsborgere, der er bosat i udlandet, en betingelse om, at der foreligger »særlige omstændigheder«, og at uddannelsesstedet er beliggende i bopælsstaten eller i af medlemsstatens nabostater
Konklusion
Artikel 20 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvorefter bevilling af uddannelsesstøtte til studier, som følges i en anden medlemsstat, i princippet er underlagt en enkelt betingelse om at have etableret fast bopæl i denne lovgivnings forstand på det nationale område, og hvorefter en statsborger i denne medlemsstat, som ikke har fast bopæl dér, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i den stat, hvor ansøgeren har bopæl, eller i en nabostat dertil, og kun når det er begrundet i særlige omstændigheder.
(1) EUT C 287 af 22.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy