3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/34
Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. maj 2013 — Abdulbasit Abdulrahim mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
(Sag C-239/12 P) (1)
(Appel - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban - forordning (EF) nr. 881/2002 - annullationssøgsmål - den berørtes fjernelse fra listen over omhandlede personer og enheder - søgsmålsinteresse)
2013/C 225/57
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Abdulbasit Abdulrahim (ved P. Moser, QC, og barrister E. Grieves, begge for solicitor H. Miller)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Finnegan og G. Étienne, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved E. Paasivirta og G. Valero Jordana, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. februar 2012 i sag T-127/09, Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen, hvorved Retten fastslog at det var ufornødent at træffe afgørelse vedrørende et søgsmål med påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2008 af 22. december 2008, om 103. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EFT L 345, s. 60) — den berørtes fjernelse fra listen over omhandlede personer og enheder
Konklusion
1)
Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 28. februar 2012, Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen (sag T-127/09), ophæves, for så vidt som den fastslår, at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse i det annullationssøgsmål, som Abdulbasit Abdulrahim har anlagt for denne.
2)
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer fornyet afgørelse i Abdulbasit Abdulrahims annullationssøgsmål.
3)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
(1) EUT C 200 af 7.7.2012.
Full & Egal Universal Law Academy