23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/30
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2013 — Serebryannay vek EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)
(Sag C-283/12) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 26, 62 og 63 - afgiftspligtens indtræden - gensidig levering - transaktioner mod vederlag - afgiftsgrundlag for en transaktion i tilfælde af at modværdien udgøres af tjenesteydelser - en fysisk persons overdragelse til et selskab af en ret til brug og udlejning til tredjemænd af ejendomme mod udveksling af ydelser til forbedring og indretning med dette selskab)
2013/C 344/52
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad — Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Serebryannay vek EOOD
Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra c), af artikel 26 og af artikel 62 og 63 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — lovgivning, hvorefter en levering af en ydelse, hvis den er vederlagsfri, modsvares af en anden ydelse — kvalifikationen af en transaktion som en udveksling af ydelser eller ej — i modsat fald mulighed for at kvalificere forbedringen og indretningen af en fast ejendom som en afgiftspligtig transaktion — afgiftspligtens indtræden og regel for bestemmelse af afgiftsgrundlaget
Konklusion
Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skal betragtes som leveret mod vederlag, hvis tjenesteyderen i henhold til en kontrakt, der er indgået med ejeren af denne lejlighed, på den ene side forpligter sig til at levere denne tjenesteydelse for egen regning og på den anden side får ret til at råde over denne lejlighed med henblik på at anvende den til sin økonomiske virksomhed i kontraktens løbetid, uden at være forpligtet til at betale leje, mens ejeren får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb.
(1) EUT C 243 af 11.8.2012.
Full & Egal Universal Law Academy