23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/32
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. oktober 2013 — Spedition Welter GmbH mod Avanssur SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland)
(Sag C-306/12) (1)
(Ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrol med forsikringspligtens overholdelse - direktiv 2009/103/EF - artikel 21, stk. 5 - skadebehandlingsrepræsentant - bemyndigelse til at modtage forkyndelse af retslige dokumenter - nationale bestemmelse, hvorefter denne forkyndelses gyldighed er betinget af, at der udtrykkeligt tildeles en bemyndigelse til at modtage denne - overensstemmende fortolkning)
2013/C 344/55
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Saarbrücken
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Spedition Welter GmbH
Sagsøgt: Avanssur SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Saarbrücken — fortolkning af artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263, s.11) — repræsentant bemyndiget til at behandle skadessager — forkyndelse for sidstnævnte af et søgsmål anlagt af skadelidte mod forsikringsselskabet — national lovgivning, som betinger gyldigheden af denne forkyndelse af, at der er udstedt en udtrykkelig fuldmagt til at modtage forkyndelser — spørgsmålet, om den nævnte direktivbestemmelse har direkte virkning
Konklusion
1)
Artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at til den tilstrækkelige bemyndigelse, som skadebehandlingsrepræsentanten skal have, hører en bemyndigelse til at modtage forkyndelse af retslige dokumenter, som er nødvendige for at anlægge en sag om skadeserstatning ved den kompetente ret.
2)
Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor den nationale lovgivning ordret gentager ordlyden af bestemmelserne i artikel 21, stk. 5, i direktiv 2009/103, er den forelæggende ret — idet den tager den nationale ret i dens helhed i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret — forpligtet til at fortolke den nationale ret således, at den er forenelig med Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af dette direktiv.
(1) EUT C 287 af 22.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy