11.1.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 9/11
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. november 2013 — Giuseppa Romeo mod Regione Siciliana (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte dei Conti — Sezione Giurisdizionale per la Regione Siciliana — Italien)
(Sag C-313/12) (1)
(National forvaltningsprocedure - rent intern situation - forvaltningsakter - begrundelsespligt - mulighed for berigtigelse af manglende begrundelse under en retslig procedure til prøvelse af en forvaltningsakt - fortolkning af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - Domstolen ikke kompetent)
2014/C 9/15
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte dei Conti — Sezione Giurisdizionale per la Regione Siciliana
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Giuseppa Romeo
Sagsøgt: Regione Siciliana
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte dei Conti (Sezione Giurisdizionale per la Regione Siciliana) — fortolkning af artikel 296 TEUF og af artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — nationale retsforskrifter, hvorefter forvaltningsmyndighederne under visse omstændigheder har adgang til ikke at begrunde deres forvaltningsakter eller til at afhjælpe en forvaltningsakts manglende begrundelse under en retssag, der anlægges til prøvelse heraf — nationale retsforskrifter, hvori der henvises til EU-retten for at regulere rent interne situationer — den nationale retsinstans mulighed for at fortolke og anvende bestemmelser og principper i national ret på en måde, der er i strid med Domstolens praksis
Konklusion
1)
Det første spørgsmål, der er forelagt af Corte dei conti, sezione giurisdizionale per la Regione Siciliana (Italien), ved forelæggelsesafgørelse af 19. juni 2012, afvises.
2)
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det andet og tredje spørgsmål, der er forelagt af Corte dei conti, sezione giurisdizionale per la Regione Siciliana, ved afgørelse af 19. juni 2012.
(1) EUT C 295 af 29.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy