23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/33
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. oktober 2013 — F. van der Helder og D. Farrington mod College voor zorgverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)
(Sag C-321/12) (1)
(Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 28, stk. 2, litra b) - sygeforsikringsydelser - personer, der har ret til ydelser ved alderdom i flere medlemsstater - bopæl i en anden medlemsstat - erlæggelse af naturalydelser i bopælsstaten - udgifterne ved ydelserne - medlemsstat, af hvis »lovgivning« den pågældende har været omfattet længst - begreb)
2013/C 344/57
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: F. van der Helder og D. Farrington
Sagsøgt: College voor zorgverzekeringen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Centrale Raad van Beroep — fortolkning af artikel 4 og 28, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) — sygeforsikring — ydelser til pensionister eller rentemodtagere, som er bosat i en anden medlemsstat end den, hvori den kompetente institution er beliggende — ydelser påhvilende institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst — begrebet »af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst«
Konklusion
Artikel 28, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at den »lovgivning«, af hvilken pensionisten (rentemodtageren) har været omfattet længst som omhandlet i denne bestemmelse, er lovgivningen om pensioner eller renter.
(1) EUT C 287 af 22.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy