23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/34
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser mod Manova A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)
(Sag C-336/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - ligebehandlingsprincippet - begrænset udbud - udbudsannonce - anmodning om at vedlægge ansøgningen om deltagelse i et udbud sidste offentliggjorte balance - visse ansøgere undladt at vedlægge disse balancer - mulighed for den ordregivende myndighed for at anmode disse ansøgere om at fremsende disse balancer efter udløbet af fristen for ansøgning om deltagelse i udbuddet)
2013/C 344/59
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Sagsøgt: Manova A/S
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af bilag II B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — ligebehandlingsprincippet (EUT L 134, s. 114) — den ordregivende myndighed har fastsat som betingelse for prækvalificering, at ansøgeren fremlægger sin seneste balance — anmodning fra den ordregivende myndighed til de ansøgere, der ikke har vedlagt ansøgningen om prækvalificering deres seneste balance, om at fremsende de manglende dokumenter på trods af udløbet af fristen for indgivelse af ansøgning om prækvalificering
Konklusion
Ligebehandlingsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en ordregivende myndighed efter udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i en udbudsforretning anmoder en ansøger om fremsendelse af dokumenter, som beskriver denne ansøgers situation, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som det objektivt kan kontrolleres fandtes forud for udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud, for så vidt som udbudsmaterialet ikke udtrykkeligt krævede fremsendelse af disse oplysninger, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. En sådan anmodning må ikke uberettiget begunstige eller forskelsbehandle den eller de ansøgere, som den pågældende anmodning er rettet til.
(1) EUT C 287 af 22.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy