23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/35
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. oktober 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-353/12) (1)
(Traktatbrud - statsstøtte - støtte ydet til Ixfin SpA - støtte fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet - tilbagesøgning - manglende gennemførelse)
2013/C 344/60
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Crespan, B. Stromsky og S. Thomas, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato E. De Giovanni)
Sagens genstand
Traktatbrud — undladelse af at træffe nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2009) 8123 af 28. oktober 2009 om den statsstøtte C 59/07, som Italien har ydet til Ixfin SpA (EUT L 167, s. 39) — forpligtelse til uden forsinkelse at tilbagesøge støtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet og underrette Kommissionen herom — virksomhed under konkurs — ikke absolut umulighed for gennemførelse
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF samt artikel 2-4 i Kommissionens beslutning 2010/359/EF af 28. oktober 2009 om den statsstøtte C 59/07 (ex N 127/06 og NN 13/06), som Italien har ydet til Ixfin SpA og EUF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den statsstøtte, som i den pågældende beslutning er fundet ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 287 af 22.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy