22.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 52/16
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2013 — Carmela Carratù mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Napoli — Italien)
(Sag C-361/12) (1)
(Socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse - princippet om ikke-diskrimination - »begrebet ansættelsesvilkår« - national lov, som fastætter en ordning om erstatning ved en retsstridig tidsbegrænsning af en ansættelseskontrakt, som adskiller sig fra den ordning, der finder anvendelse ved ulovlig opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt)
2014/C 52/25
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Napoli
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Carmela Carratù
Sagsøgt: Poste Italiane SpA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Napoli — fortolkning af § 4 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — anvendelsesområde — begrebet ansættelsesvilkår — horisontal anvendelse af direktivet — begrebet statsligt organ — fortolkning af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 6 EMRK — princippet om ækvivalens — national lovgivning, hvorefter en samlet godtgørelse i tilfælde af en uberettiget fastsættelse af en frist for ansættelseskontraktens udløb for perioden mellem ophævelse af arbejdsforholdet og genindsættelse i stillingen reelt er begrænset til et beløb mellem 2,5 og 12 månedlige rater af det sidste samlede vederlag — godtgørelse, der er lavere end såvel den godtgørelse, der er fastsat efter den almindelige civilretlige ordning i tilfælde af uberettiget afslag på at acceptere en ydelse, som den godtgørelse, der er fastsat i tilfælde af uberettiget opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt
Konklusion
1)
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den kan påberåbes direkte over for en statslig enhed som Poste Italiane SpA.
2)
§ 4, stk. 1, i samme rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at begrebet »ansættelsesvilkår« omfatter den erstatning, som en arbejdsgiver er forpligtet til at betale en arbejdstager som følge af en ulovlig tidsbegrænsning af den pågældendes ansættelseskontrakt.
3)
Selv om nævnte rammeaftale ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indfører en gunstigere behandling end den, som den fastsætter for personer med tidsbegrænset ansættelse, skal denne rammeaftales § 4, stk. 1, fortolkes således, at den ikke kræver, at den erstatning, som tilkendes i tilfælde af en ulovlig tidsbegrænsning af en ansættelseskontrakt, behandles på samme måde som den erstatning, der betales i tilfælde af en ulovlig opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt.
(1) EUT C 295 af 29.9.2012.
Full & Egal Universal Law Academy