22.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 52/16
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2013 — Test Claimants in the Franked Investment Income Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-362/12) (1)
(Effektiv domstolsbeskyttelse - effektivitetsprincippet - retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld - retsmidler - national lovgivning - forkortelse af forældelsesfristen for de retsmidler, der finder anvendelse, uden varsel og med tilbagevirkende kraft)
2014/C 52/26
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Test Claimants in the Franked Investment Income Group Litigation
Sagsøgt: Commissioners of Inland Revenue Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of the United Kingdom — fortolkning af artikel 49 TEUF og 63 TEUF — nationale skatter, der er i strid med fællesskabsretten — tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld — to alternative søgsmålsgrunde, der på samme tid i henhold til national ret står åben for skattepligtige personer med henblik på at kræve tilbagebetaling af skyldige beløb, og hvoraf den ene har en længere søgsmålsfrist end den anden — national lovgivning, hvorved den længste frist uden varsel forkortes med tilbagevirkende kraft– forenelighed med effektivitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning
Konklusion
1)
I en situation, hvor de skattepligtige ifølge national ret kan vælge mellem to mulige retsmidler med henblik på tilbagebetaling af skat, der er opkrævet i strid med EU-retten, og det ene af disse har en længere forældelsesfrist, er effektivitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning til hinder for en national lovgivning, som uden varsel og med tilbagevirkende kraft forkorter denne forældelsesfrist.
2)
Den omstændighed, at muligheden for at anvende det retsmiddel, der har en længere forældelsesfrist, på det tidspunkt, hvor den skattepligtige anlagde sag, først for nylig var blevet anerkendt af en lavere ret og først senere blev endeligt bekræftet af den højeste domstolsmyndighed, har ikke betydning for svaret på det første spørgsmål.
(1) EUT C 311 af 13.10.2012.
Full & Egal Universal Law Academy