23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/35
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. oktober 2013 — sag indledt af Siegfried János Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien)
(Sag C-386/12) (1)
(Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - anvendelsesområde - fysiske personers retlige status - enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom - rækkevidde - frivillig retspleje vedrørende retten for en person, der er sat under samværgemål i en medlemsstat, til at råde over sine ejendomme, der er beliggende i en anden medlemsstat)
2013/C 344/61
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Sofiyski gradski sad
Parter i hovedsagen
Siegfried János Schneider
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sofiyski gradski sad — fortolkning af artikel 22, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — fysisk person, der er erklæret delvis umyndig i overensstemmelse med lovgivningen i vedkommendes medlemsstat — anmodning, som denne person med samtykke fra sin værge har indgivet i en anden medlemsstat med henblik på at opnå godkendelse til at sælge den ejendom, som han har arvet i denne stat — rettens kompetence i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende — anvendelighed af artikel 22, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 på procedurer, som ikke har karakter af tvistemål
Konklusion
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og navnlig dennes artikel 22, nr. 1), skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en sag henhørende under den frivillige retspleje, der er indledt af en borger i en medlemsstat, som i henhold til denne stats lovgivning er blevet delvist umyndiggjort efter at være blevet sat under samværgemål, ved en ret i en anden medlemsstat med henblik på at opnå tilladelse til at sælge en andel, som han ejer af fast ejendom, der er beliggende på sidstnævnte medlemsstats område, eftersom en sådan procedure vedrører »fysiske personers retlige status« som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra a), der er udelukket fra dennes materielle anvendelsesområde.
(1) EUT C 311 af 13.10.2012.
Full & Egal Universal Law Academy