22.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 85/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Secretary of State for the Home Department mod M. G. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-400/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - artikel 28, stk. 3, litra a) - beskyttelse mod udsendelse - fremgangsmåde ved beregning af perioden på ti år - hensyntagen til perioder med fængsling)
2014/C 85/11
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Secretary of State for the Home Department
Sagsøgt: M. G.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — fortolkning af artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77) — afgørelse om udsendelse truffet under henvisning til bydende hensyn til den offentlige sikkerhed over for en europæisk statsborger, der de seneste 10 år har boet i værtsmedlemsstaten og er idømt en fængselsstraf — begrebet ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år — mulighed for at tage hensyn til en periode med fængsel — beregning af varigheden af det ophold, som kræves, enten fra opholdets begyndelse, eller tilbage fra afgørelsen om udsendelse — virkningen i sidstnævnte tilfælde af en tidligere fængsling
Konklusion
1)
Artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at opholdsperioden på ti år i denne bestemmelse i princippet skal være uafbrudt og beregnes ved at regne tilbage fra datoen for afgørelsen om udsendelse af den berørte person.
2)
Artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en periode med fængsling for den berørte person i princippet både kan afbryde opholdets uafbrudte karakter i henhold til denne bestemmelse og have betydning for tildelingen af den øgede beskyttelse, som den fastsætter, herunder i tilfælde, hvor denne person har haft ophold i værtsmedlemsstaten i ti år forud for sin fængsling. Denne omstændighed kan imidlertid tages i betragtning i forbindelse med den samlede vurdering, der skal foretages for at fastslå, om den tætte integration i værtsmedlemsstaten, som tidligere er opnået, er blevet afbrudt.
(1) EUT C 331 af 27.10.2012.
Full & Egal Universal Law Academy