26.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 159/5
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-428/12) (1)
((Traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 34 TEUF og 36 TEUF - foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indførselsrestriktioner - supplerende privat varetransport - første køretøj i en virksomheds vognpark - regler for opnåelse af tilladelse til vejtransport - trafiksikkerhed og miljøbeskyttelse))
2014/C 159/06
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martin og G. Wilms som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved J. García-Valdecasas Dorrego og Centeno Huerta, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 34 TEUF og 36 TEUF — meddelelse af tilladelser til motorkøretøjer — national lovgivning, hvorefter den første indregistrering af den første lastvogn i en virksomheds vognpark med henblik på meddelelse af en »tilladelse til supplerende privat transport« ikke må være ældre end fem måneder
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 34 TEUF, idet det ved artikel 31 i bekendtgørelse FOM/734/2007 af 20. marts 2007, som fastsætter gennemførelsesbestemmelser til lov om regulering af landtransport på området for tilladelser til vejtransport af varer for køretøjer, hvis maksimale tilladte vægt overstiger 3,5 ton, har indført en betingelse, hvorefter det første køretøj i en virksomheds vognpark med henblik på meddelelse af en tilladelse til supplerende privat varetransport ikke må være ældre end fem måneder at regne fra den første indregistrering af køretøjet.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 379 af 8.12.2012
Full & Egal Universal Law Academy