14.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 367/19
Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. oktober 2013 — Metropol Spielstätten Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt) mod Finanzamt Hamburg-Bergedorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)
(Sag C-440/12) (1)
(Beskatning - moms - hasardspil og spil om penge - en medlemsstats lovgivning, der kumulativt pålægger drift af spillemaskiner med begrænset gevinst moms og en særafgift - lovlig - afgiftsgrundlag - den afgiftspligtige persons mulighed for at overvælte momsen)
2013/C 367/33
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Metropol Spielstätten Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)
Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Bergedorf
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af artikel 1, stk. 2, første punktum, artikel 73, artikel 135, stk. 1, litra i), og artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — afgift af hasardspil eller spil om penge — nationale retsforskrifter, som pålægger drift af spillemaskiner med gevinstmulighed moms og en særlig afgift
Konklusion
1)
Artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets artikel 135, stk. 1, litra i), skal fortolkes således, at merværdiafgiften og en national særskat på hasardspil kan opkræves kumulativt, på betingelse af at den sidstnævnte skat ikke har karakter af en omsætningsafgift.
2)
Artikel 1, stk. 2, første punktum, og artikel 73 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse eller praksis, hvorefter spilleindtægterne ved drift af spillemaskiner efter et bestemt tidsrum lægges til grund som afgiftsgrundlag.
3)
Artikel 1, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national ordning, der regulerer en ikke-harmoniseret afgift, hvorefter den skyldige merværdiafgift modregnes præcist i den førstnævnte afgift.
(1) EUT C 389 af 15.12.2012.
Full & Egal Universal Law Academy