14.4.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 112/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. februar 2014 — Pohotovosť s.r.o. mod Miroslav Vašuta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd vo Svidníku — Slovakiet)
(Sag C-470/12) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerkreditaftale - urimelige kontraktvilkår - direktiv 93/13/EØF - tvangsfuldbyrdelse af en voldgiftskendelse - anmodning om at intervenere i en fuldbyrdelsesprocedure - forbrugerbeskyttelsesorganisation - national lovgivning, der ikke tillader en sådan intervention - medlemsstaternes procesautonomi))
2014/C 112/10
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Okresný súd vo Svidníku
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pohotovosť s.r.o.
Sagsøgt: Miroslav Vašuta
Procesdeltager: Združenie na ochranu občana spotrebiteľa HOOS
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Okresný súd vo Svidníku — fortolkning af artikel 6, stk. 1, og artikel 8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) samt artikel 38 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — forbrugerkreditaftale — tvangsfuldbyrdelse af en endelig voldgiftskendelse — forbrugerbeskyttelsesorganisations anmodning om at intervenere i tvangsfuldbyrdelsesproceduren — national lovgivning, som ikke giver ret tredjemand ret til at intervenere — national domstols mulighed for at indrømme sådan intervention
Konklusion
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, navnlig direktivets artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, sammenholdt med artikel 38 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken det ikke tillades en forbrugerbeskyttelsesorganisation at intervenere til støtte for en forbruger i en fuldbyrdelsesprocedure, som er indledt mod denne vedrørende en endelig voldgiftsafgørelse.
(1) EUT C 46 af 16.2.2013.
Full & Egal Universal Law Academy