29.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 93/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. februar 2014 — H. Gautzsch Großhandel GmbH & Co. KG mod Münchener Boulevard Möbel Joseph Duna GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-479/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 7, stk. 1, artikel 11, stk. 2, artikel 19, stk. 2, artikel 88 og artikel 89, stk. 1, litra a) og d) - ikke-registreret EF-design - beskyttelse - offentliggørelse - nyhedskrav - designkrænkelse - bevisbyrde - forældelse - rettighedsfortabelse - lovvalg)
2014/C 93/19
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: H. Gautzsch Großhandel GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Münchener Boulevard Möbel Joseph Duna GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 7, stk. 1, første afsnit, artikel 11, stk. 2, artikel 19, stk. 2, og artikel 89, stk. 1, litra a) og d), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002 L 3, s. 1) — begrebet offentliggørelse — bevisbyrden for kopien eller det ikke-registrerede design — design, der udstilles i et udstillingslokale, der falder uden for området for fagkredsens sædvanlige markedsovervågning, og fremvist for en erhvervsdrivende inden for den særlige sektor uden krav om fortrolighed — forældelsesfrist for retten til at forbyde tredjemands brug — fortabelse — fastlæggelse af hvilket retsgrundlag, der finder anvendelse på tvister vedrørende krænkelse og ugyldighed af EF-design
Konklusion
1)
Artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union med rimelighed kan have fået kendskab til et ikke-registreret design som led i deres normale forretningsførelse, når gengivelser af designet er blevet fordelt til erhvervsdrivende inden for den pågældende sektor, hvilket det tilkommer EF-designdomstolen at tage stilling til på grundlag af omstændighederne i den sag, hvori den skal træffe afgørelse.
2)
Artikel 7, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at det kan antages, at fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union ikke med rimelighed kan have fået kendskab til et ikke-registreret design som led i deres normale forretningsførelse, uanset at det er blevet offentliggjort over for tredjemand uden et eksplicit eller implicit krav om fortrolighed, såfremt det alene er offentliggjort over for en enkelt virksomhed inden for den berørte sektor eller er blevet udstillet i et udstillingslokale hos en virksomhed, der er beliggende uden for Unionens område, hvilket det tilkommer EF-designdomstolen at tage stilling til på grundlag af omstændighederne i den sag, hvori den skal træffe afgørelse.
3)
Artikel 19, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at det påhviler indehaveren af et beskyttet design at bevise, at den brug, der gøres indsigelse imod, skyldes kopiering af det beskyttede design. Såfremt EF-designdomstolen konstaterer, at den omstændighed, at indehaveren af det beskyttede design bærer bevisbyrden, medfører, at det bliver umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at løfte denne bevisbyrde, er denne domstol ifølge effektivitetsprincippet forpligtet til at anvende alle de til rådighed stående processuelle midler efter national ret for at råde bod på denne bevismæssige vanskelighed, herunder i giver fald de nationale regler om fordeling eller lettelse af bevisbyrden.
4)
Påstande om forældelse og rettighedsfortabelse, som i henhold til artikel 19, stk. 2, og artikel 89, stk. 1, litra a), i forordning nr. 6/2002 kan påberåbes i en krænkelsessag, reguleres af national ret, som skal anvendes under iagttagelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet.
5)
Artikel 89, stk. 1, litra d), i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at påstande om tilintetgørelse af designkrænkende produkter reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvori de handlinger, der har krænket eller vil kunne krænke EF-designet, har fundet sted, herunder denne medlemsstats internationale privatret. Påstande om erstatning for det tab, der er lidt som følge af ophavsmandens virksomhed, og om indhentelse af oplysninger med henblik på en opgørelse af dette tab reguleres i henhold til denne forordnings artikel 88, stk. 2, af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den EF-designdomstol, der behandler sagen, er beliggende, herunder denne medlemsstats internationale privatret.
(1) EUT C 32 af 2.2.2013.
Full & Egal Universal Law Academy