23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/36
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Conseil national de l’ordre des médecins mod Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(Sag C-492/12) (1)
(Fri bevægelighed for personer - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - tandlægeerhvervet - specificitet og adskillelse i forhold til lægeerhvervet - fælles uddannelse)
2013/C 344/62
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Conseil national de l’ordre des médecins
Sagsøgte: Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé
Procesdeltager: Conseil national de l’ordre des chirurgiens-dentistes
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22) — krav om specificitet og adskillelse af udøvelsen af tandlægeerhvervet i forhold til lægeerhvervet — lovligheden af en national lovgivning, der indfører en fælles universitetsuddannelse for læge- og tandlægestuderende — lovligheden af en national lovgivning, der medfører, at læger og tandlæger kan praktisere samme speciale
Konklusion
1)
a)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en medlemsstat laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der for så vidt angår den pågældende medlemsstat er opregnet i bilag V til dette direktiv. En sådan uddannelse kan være åben for såvel personer, der alene har gennemgået grunduddannelsen som læge, som personer, der alene har gennemført og bestået studier i forbindelse med grunduddannelsen som tandlæge.
b)
Det tilkommer den nationale ret at sikre sig:
—
at den pågældende specialuddannelse ikke fører til udstedelsen af et eksamensbevis som læge med grunduddannelse eller et eksamensbevis som tandlæge med grunduddannelse, for så vidt som uddannelsen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 24 eller 34 for så vidt angår grunduddannelsen som læge eller tandlæge, og
—
at det eksamensbevis, der opnås efter fuldførelsen af den pågældende specialuddannelse, ikke giver ret til at udøve erhvervet som læge eller tandlæge for personer, der ikke har opnået eksamensbevis som henholdsvis læge med grunduddannelse eller tandlæge med grunduddannelse.
2)
Direktiv 2005/36, som ændret ved forordning nr. 1137/2008, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet.
(1) EUT C 26 af 26.1.2013.
Full & Egal Universal Law Academy