25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/4
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. juni 2014 — Thomas Specht (sag C-501/12), Jens Schombera (sag C-502/12), Alexander Wieland (sag C-503/12), Uwe Schönefeld (sag C-504/12), Antje Wilke (sag C-505/12), Gerd Schini (sag C-506/12), Rena Schmeel (sag C-540/12) og Ralf Schuster (sag C-541/12) mod Land Berlin, Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)
(Forenede sager C-501/12 — C-506/12, C-540/12 og C-541/12) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 - direkte forskelsbehandling på grund af alder - tjenestemænds grundløn fastsat på grundlag af alder - overgangsordning - vedvarende forskelsbehandling - begrundelser - ret til erstatning - medlemsstatens ansvar - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet))
2014/C 282/06
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Thomas Specht (sag C-501/12), Jens Schombera (sag C-502/12), Alexander Wieland (sag C-503/12), Uwe Schönefeld (sag C-504/12), Antje Wilke (sag C-505/12), Gerd Schini (sag C-506/12), Rena Schmeel (sag C-540/12) og Ralf Schuster (sag C-541/12)
Sagsøgt: Land Berlin, Forbundsrepublikken Tyskland
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at bestemmelser om aflønning af tjenestemænd er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
2)
Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter grundløntrinnet for en tjenestemand inden for hver ansættelsesgruppe i forbindelse med vedkommendes ansættelse afgøres i forhold til den pågældendes alder.
3)
Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter omplaceringen i den nye lønordning af tjenestemænd, som var fastansatte før denne lovs ikrafttrædelse, og hvorefter disse tjenestemænd alene indplaceres på et løntrin i den nye ordning alene på grundlag af den grundløn, de oppebar i henhold til den tidligere lønordning — selv om denne lønordning indebærer en forskelsbehandling på grund af tjenestemandens alder — og den videre opstigning i et højere løntrin udelukkende afhænger af de erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra denne lovs ikrafttræden.
4)
Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kræver EU-retten, navnlig artikel 17 i direktiv 2000/78, ikke, at forskelsbehandlede tjenestemænd med tilbagevirkende kraft tilkendes et beløb svarende til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og lønnen på det højeste løntrin i deres klasse.
Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om samtlige de betingelser, som er opstillet i Den Europæiske Unions praksis, er opfyldt, for at Forbundsrepublikken Tyskland kan ifalde et ansvar ifølge EU-retten.
5)
EU-retten ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i tvisterne i hovedsagen omhandlede, hvorefter en tjenestemand skal gøre krav på pengeydelser, som ikke følger direkte af loven, gældende inden for en temmelig relativ frist, dvs. inden afslutningen af det pågældende regnskabsår, for så vidt som denne bestemmelse hverken tilsidesætter ækvivalensprincippet eller effektivitetsprincippet. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt i hovedsagerne.
(1) EUT C 26 af 26.1.2013.
EUT C 46 af 16.2.2013.
Full & Egal Universal Law Academy