26.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 159/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014 — »4finance« UAB mod Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba og Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)
(Sag C-515/12) (1)
((Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - salgsfremmende pyramideordning - relevansen af det vederlag, som forbrugerne eventuelt har erlagt for at kunne modtage en kompensation - fortolkning af begrebet »vederlag«))
2014/C 159/08
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»4finance« UAB
Sagsøgte: Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba og Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — fortolkning af nr. 14) i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149, s. 22) — salgsfremmende pyramideordning, hvorved en forbruger efter indbetaling af et symbolsk vederlag, kan modtage en kompensation, der hovedsageligt afhænger af, at andre kunder tiltræder ordningen, snarere end af salg eller forbrug af produkter — vederlagets størrelses indvirkning på kvalificeringen af ordningen som salgsfremmende pyramideordning — omfanget af den forholdsmæssige finansiering af kompensationerne ved vederlag fra de nye forbrugere — krav om, at denne kompensation helt eller delvist finansieres af vederlag fra nye medlemmer
Konklusion
Punkt 14 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at en salgsfremmende pyramideordning kun udgør en handelspraksis, som under alle omstændigheder er urimelig, når en sådan ordning kræver, at forbrugeren erlægger et finansielt vederlag, uanset omfang, og til gengæld stilles kompensation i udsigt, som hovedsageligt er afhængig af, om han har introduceret andre forbrugere for ordningen, og i mindre grad af salg eller forbrug af produkter.
(1) EUT C 26 af 26.1.2013.
Full & Egal Universal Law Academy