25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/6
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) mod Europa-Kommissionen
(Sag C-531/12 P) (1)
((Appel - voldgiftsbestemmelse - støttekontrakt vedrørende lokal udvikling - tilbagebetaling af en del af de udbetalte forskud - gældsovertagelse - Rettens kompetence - forældelse - Kommissionens ansvar))
2014/C 282/08
Processprog: fransk
Parter
Appellanter: Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) (ved avocats L. Hincker og F. Bleykasten)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Lejeune og D. Calciu, som befuldmægtigede, bistået af avocat E. Bouttier)
Konklusion
1)
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret, Kommissionen mod SEMEA og Commune de Millau, T-168/10 og T-572/10, ophæves, for så vidt som den med hensyn til det modkrav, der var fremsat af Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA), fastslog, at der ikke forelå nogen direkte årsagssammenhæng mellem Europa-Kommissionens adfærd og det tab, der angiveligt er lidt som følge af den pålagte forpligtelse til at betale morarenter.
2)
Der gives delvist medhold i modkravet fremsat af Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA), og Kommissionen betaler tre fjerdedele af et beløb svarende til de morarenter, der forfaldt til betaling mellem den 27. april 1993 og den 18. november 2005, som fastsat i henhold til den lovbestemte årlige rentesats, der anvendes i Frankrig.
3)
I øvrigt forkastes appellen.
4)
Kommissionen betaler, foruden at bære sine egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appellen, en fjerdedel af de omkostninger, som Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA) har afholdt i disse to instanser.
5)
Commune de Millau og Société d’économie mixte d’équipement de l’Avayron (SEMEA) bærer tre fjerdedele af deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appellen.
(1) EUT C 32 af 2.2.2013.
Full & Egal Universal Law Academy