15.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 45/16
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2013 — Nordecon AS og Ramboll Eesti AS mod Rahandusministeerium (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)
(Sag C-561/12) (1)
(Offentlige kontrakter - udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse - den ordregivende myndigheds mulighed for at forhandle om bud, som ikke er i overensstemmelse med de bindende krav i de tekniske specifikationer, der er fastsat i udbudsbetingelserne for kontrakten)
2014/C 45/28
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Riigikohus
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Nordecon AS og Ramboll Eesti AS
Sagsøgt: Rahandusministeerium
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Riigikohus — fortolkning af artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse — spørgsmålet, om den ordregivende myndighed kan føre forhandlinger om tilbud, som ikke svarer til de bindende krav, der er fastsat i de tekniske specifikationer i kontraktens udbudsbetingelser — tekniske specifikationer, der ændres under forhandlingerne — spørgsmålet, om den ordregivende myndighed må tildele kontrakten til en tilbudsgiver, der har afgivet et bud, som ikke opfylder de tekniske specifikationer
Konklusion
Artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter tillader ikke en ordregivende myndighed at føre forhandlinger med tilbudsgiverne om tilbud, som ikke opfylder de bindende krav, der er fastsat i udbuddets tekniske specifikationer.
(1) EUT C 38 af 9.2.2013.
Full & Egal Universal Law Academy