23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/36
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Guido Strack
(Sag C-579/12 RX II) (1)
(Fornyet prøvelse af Rettens dom i sag T-286/11 P - personalesag - Kommissionens afgørelse om afslag på overførsel af årlig betalt ferie, der ikke har kunnet tages i referenceperiode af en tjenestemand på grund af længere sygeorlov - artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 4 i bilag V til denne vedtægt - direktiv 2003/88/EF - artikel 7 - ret til årlig betalt ferie - princip i Unionens sociallovgivning - artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - påvirkning af EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng)
2013/C 344/63
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen
Den anden part i sagen: Guido Strack
Sagens genstand
Fornyet prøvelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. november 2012 i sag T-268/11 P, Kommissionen mod Strack
Konklusion
1)
Den dom, som Den Europæiske Unions Ret (Appelafdelingen) afsagde den 8. november 2012, Kommissionen mod Strack (sag T-268/11 P), påvirker EU-rettens ensartede anvendelse og sammenhæng, idet Retten som appelinstans — idet den har underkendt retten til årlig betalt ferie som et princip i Unionens sociallovgivning, der ligeledes udtrykkeligt er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og bl.a. omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som fortolket i praksis fra Den Europæiske Unions Domstol — har fortolket:
—
artikel 1e, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union således, at den ikke dækker forskrifterne om tilrettelæggelsen af arbejdstiden i direktiv 2003/88 og, bl.a., den årlige betalte ferie, og
—
efterfølgende, artikel 4 i bilag V til nævnte vedtægt således, at den indebærer, at ret til overførsel af årlig ferie ud over den grænse, som er fastsat i nævnte bestemmelse, kun kan tildeles i tilfælde af en forhindring, som har sammenhæng med tjenestemandens virksomhed som følge af udøvelsen af tjenesten.
2)
Den nævnte dom afsagt af Retten ophæves.
3)
Europa-Kommissionens appel af den dom, der blev afsagt af Retten for EU-personalesager den 785/2010-1 15. marts 2011 (sag F-120/07), Strack mod Kommissionen, forkastes.
4)
Kommissionen betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Guido Strack, både i forbindelse med sagen om fornyet prøvelse og i sagen for Retten.
5)
Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sagen om fornyet prøvelse.
6)
Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.
(1) EUT C 71 af 9.3.2013
Full & Egal Universal Law Academy