3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/43
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 21. marts 2013 — Domingos Freitas og Maria Adília Monteiro Pinto mod Companhia de Seguros Allianz Portugal SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação de Guimarães — Portugal)
(Sag C-96/12) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF og 90/232/EØF - ret til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - den forsikredes erstatningsansvar - skadelidtes medvirken til skaden - udelukkelse eller begrænsning af retten til erstatning)
2013/C 225/74
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal da Relação de Guimarães
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Domingos Freitas og Maria Adília Monteiro Pinto
Sagsøgt: Companhia de Seguros Allianz Portugal SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal da Relação de Guimarães — fortolkning af Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT 1972 II, s. 345), Rådets direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT 1984 L 8, s. 17), Rådets direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 129, s. 33, især dettes artikel 1a), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) (EFT L 181, s. 65), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EUT L 149, s. 14) — nationale bestemmelser, hvorefter et offers ret til erstatning i tilfælde af en ulykke kan udelukkes eller begrænses på grundlag af en vurdering af vedkommendes medvirken til sin egen skade — uheld mellem et motorkøretøj og en cyklist, der er forårsaget af sidstnævnte.
Konklusion
Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser om erstatningsansvar, der gør det muligt at udelukke eller begrænse skadelidtes ret til at kræve erstatning fra den ansvarsforsikring, der er tegnet for det motorkøretøj, der var involveret i ulykken, på grundlag af en individuel vurdering af, om denne skadelidte helt eller delvist har forårsaget sin egen skade.
(1) EUT C 138 af 12.5.2012.
Full & Egal Universal Law Academy