13.4.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 108/8
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Burgos — Spanien) — La Retoucherie de Manuela S. L. mod La Retoucherie de Burgos S. C.
(Sag C-117/12) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - konkurrence - aftaler mellem virksomheder - artikel 81 EF - fritagelse for kategorier af vertikale aftaler - forordning (EF) nr. 2790/1999 - artikel 5, litra b) - forpligtelse til ikke at konkurrere, der er pålagt køberen i henhold til en franchiseaftale - den grund og det lokale, hvorfra køberen drev virksomhed i kontraktperioden)
2013/C 108/16
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Burgos
Parter i hovedsagen
Sagsøger: La Retoucherie de Manuela S. L.
Sagsøgt: La Retoucherie de Burgos S. C.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Burgos — fortolkning af artikel 5, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EFT L 336, s. 21) — fritagelse for kategorier — indgreb i konkurrencen, der ikke er fritaget — betingelser, der er pålagt køberen i henhold til en franchiseaftale — begrebet »den grund og det lokale, hvorfra køberen drev virksomhed i kontraktperioden«
Konklusion
Artikel 5, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse artikel 81, stk. 3, EF på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis skal fortolkes således, at sætningsleddet »den grund og […] det lokale, hvorfra køberen drev virksomhed i kontraktperioden« udelukkende vedrører de områder, hvorfra kontraktsvarerne eller -tjenesterne udbydes til salg og ikke hele det område, hvor disse varer eller tjenester kan sælges i henhold til en franchisekontrakt.
(1) EUT C 151 af 26.5.2012.
Full & Egal Universal Law Academy