4.5.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/5
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 7. marts 2013 — Euronics Belgium CVBA mod Kamera Express BV og Kamera Express Belgium BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien)
(Sag C-343/12) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - direktiv 2005/29/EF - national lovgivning, som generelt forbyder udbud til salg eller salg af varer med tab)
2013/C 129/09
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van Koophandel te Gent
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Euronics Belgium CVBA
Sagsøgte: Kamera Express BV og Kamera Express Belgium BVBA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van Koophandel te Gent (Belgien) — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149, s. 22) — national lovgivning, der bortset fra foreskrevne undtagelser indeholder et almindeligt forbud mod salg med tab, og som bl.a. har til formål at beskytte forbrugernes interesser — forenelighed med direktiv 2005/29
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der indeholder et generelt forbud mod udbud til salg eller salg af varer med tab, for så vidt som denne bestemmelse har til formål at beskytte forbrugerne.
(1) EUT C 303 af 6.10.2012.
Full & Egal Universal Law Academy