3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/50
Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 13. juni 2013 — Bianca Brandes mod Land Niedersachsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Nienburg — Tyskland)
(Sag C-415/12) (1)
(Socialpolitik - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde - fuldtidsansat arbejdstager, der ikke har kunnet gøre brug af sin ret til årlig betalt ferie i referenceperioden - denne arbejdstagers overgang til en ordning for deltidsarbejde - national bestemmelse eller praksis, der fastsætter en nedsættelse af antallet af dage med betalt ferie, som tidligere er optjent, i forhold til antallet af ugentlige arbejdsdage på deltid)
2013/C 225/89
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Arbeitsgericht Nienburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bianca Brandes
Sagsøgt: Land Niedersachsen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeitsgericht Nienburg — fortolkning af § 4, nr. 1) og 2), i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EFT L 14, s. 9), som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998 (EFT L 131, s. 10) — arbejdstager som overgår fra heltidsarbejde til deltidsarbejde — en medlemsstats retsforskrifter, hvorefter der i et sådant tilfælde kan foretages en tilpasning af retten til årlig ferie, som er optjent ved heltidsarbejde, men ikke afholdt, hvilket medfører en nedsættelse af antallet af feriedage
Konklusion
Den relevante EU-ret, navnlig artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden og § 4, stk. 2, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er indgået den 6. juni 1997, og som findes i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998, skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller praksis, som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter antallet af årlige betalte feriedage, som en fuldtidsansat arbejdstager ikke har haft mulighed for at afholde i referenceperioden, som følge af den omstændighed, at arbejdstageren er overgået til en ordning om deltidsarbejde, er genstand for en nedsættelse, der er proportional med forskellen mellem antallet af dage, som arbejdstageren arbejder ugentligt, før og efter en sådan overgang til deltid.
(1) EUT C 366 af 24.11.2012.
Full & Egal Universal Law Academy