3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/52
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 20. juni 2013 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Cosenza — Italien) — CCIAA di Cosenza mod Ciesse srl
(Sag C-468/12) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - procesreglementet - artikel 53, stk. 2, artikel 93, litra a), og artikel 99 - direktiv 2008/7/EF - kapitaltilførselsafgifter - artikel 5, stk. l, litra c) - anvendelsesområde - årlig afgift betalt til de lokale handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre)
2013/C 225/92
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Cosenza
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura (CCIAA) di Cosenza
Sagsøgt: Ciesse srl, erklæret konkurs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Ordinario di Cosenza — fortolkning af artikel 5 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter (EUT L 46, s. 11) — indførelse af en årlig afgift for opførelse i det selskabsregister, der føres af de lokale handelskamre — en fastsættelse af beløbet for årsafgiften, der er mere fordelagtig for enkeltmandsvirksomhederne, landbrugsselskaberne (»società semplici«) og advokatselskaberne, end for de andre kapitalselskaber
Konklusion
Artikel 5, stk. 1, litra c), i Rådets Direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opkrævningen af en årlig afgift, som den i hovedsagen omhandlede, der skal betales til de italienske handels-, industri-, håndværks- og landbrugskamre af enhver virksomhed, som er registreret eller opført i det register, der føres af disse kamre, og principielt står i forhold til omsætningen, men er sat til et fast beløb for visse typer virksomheder og særligt for enkeltmandsvirksomheder, der ejes eller drives af fysiske personer.
(1) EUT C 399 af 22.12.2012.
Full & Egal Universal Law Academy