21.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 377/3
Domstolens kendelse af 7. november 2013 — Arbos, Gesellschaft für Musik und Theater mod Europa-Kommissionen
(Sag C-615/12 P) (1)
(Appel - erstatningssøgsmål - støtte tildelt til projekter finansieret af »Kultur 2000-programmet« - anmodning om betaling af diverse beløb - appelskriftets indhold - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
2013/C 377/05
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Arbos, Gesellschaft für Musik und Theater (ved Rechtsanwalt H. Karl)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og D. Roussanov, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 25. oktober 2012 i sag T-161/06, Arbos mod Kommissionen, hvorved Retten afviste en sag med påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale dels et beløb på 38 545,42 EUR med rente 12 % fra den 1. januar 2001 og på 27 618,91 EUR med rente 12 % fra den 1. marts 2003, dels et beløb på 26 459,38 EUR eksklusiv moms til dækning af advokathonorarer i forbindelse med den administrative procedure — tilsidesættelse af artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Arbos, Gesellschaft für Musik und Theater betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 63 af 2.3.2013.
Full & Egal Universal Law Academy