31.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/13
Appel iværksat den 16. januar 2012 af Abbott Laboratories til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. november 2011 i sag T-363/10 — Abbott Laboratories mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-21/12 P)
2012/C 98/21
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Abbott Laboratories (ved Rechtsanwälte R. Niebel og C. Steuer)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. november 2011 i sag T-363/10, ophæves.
—
Afgørelsen, der blev truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1560/2009-1) vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 008448251 RESTORE, annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen af Rettens afgørelse er i det væsentlige anført følgende begrundelse:
1)
For det første har appellanten gjort gældende, at Retten har gengivet de faktiske omstændigheder og bevismidlerne forkert. Retten har fejlagtigt lagt til grund, at det er almindeligt kendt, at ordet »restore« har et direkte medicinsk meningsindhold. I sagen var det kun uomtvistet, at »restore« [på tysk] skal oversættes med »wiederherstellen«. Heri ses imidlertid ikke at ligge en medicinsk forbindelse. Der ligger en forkert gengivelse af bevismidlerne i det forhold, at Retten støtter sin opfattelse på de forelagte uddrag fra ordbøger. Det fremgår af uddragene, at »restore«, taget for sig, på ingen måde har et medicinsk meningsindhold, men at der er tale om et mangetydigt begreb, der kan forstås på mange måder alt efter sammenhængen. Dette meningsindhold kan derfor ikke anses for at være almindeligt kendt og dermed for at være en faktisk omstændighed, der undtagelsesvis ikke skal bevises.
2)
For det andet har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009. Retten har retligt fejlagtigt klassificeret varemærket RESTORE som en rent beskrivende angivelse. Anvendelsen af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 forudsætter, at det ansøgte tegn i omsætningen skal kunne tjene til »at betegne« varernes art osv. I henhold til Domstolens praksis skal det beskrivende udsagn fremgå »åbenlyst« af det ansøgte tegn, og ordet skal selv have en beskrivende karakter.
Verbet »restore« kan ikke i sig selv give nogen henvisning til de ansøgte varers art, beskaffenhed eller anvendelse. Verbet »restore« får kun en beskrivende funktion i konstruktioner med et eller flere substantiver (f.eks. »restore one’s health«). For så vidt som det antages, at der følger en medicinsk forbindelse af omstændighederne, er denne forbindelse i henhold til Domstolens praksis ikke tilstrækkelig, da en overførelse fra omsætningen side i form af den anstrengelse, der ligger i en fortolkning, ville være nødvendig. En forståelse, der vedrører medicin, kan alene opstå ved en tilføjelse af ord såsom »health«, hvilket imidlertid netop mangler her. Både appelkammeret og Retten har i stedet for at efterprøve det ansøgte varemærke RESTORE efterprøvet varemærket RESTORE SOMEONE’S HEALTH.
3)
For det tredje har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Appelkammeret har ved ikke at anvende den passende retlige målestok klassificeret varemærket RESTORE som et varemærke, der mangler det fornødne særpræg, og har derfor retligt fejlagtigt afslået registreringen af varemærket. Ifølge appellanten har appelkammeret og Retten den opfattelse, at det ansøgte varemærke RESTORE på grund af dets påståede beskrivende art heller ikke har noget særpræg. Der er allerede i forbindelse med det andet appelanbringende blevet argumenteret herimod.
Den »subsidiært anførte begrundelse« vedrørende manglen på ethvert særpræg (dommens præmis 52-54) kan heller ikke begrunde dommen. Det anførte vedrører en tautologisk gentagelse af argumentet om at et beskrivende varemærke altid mangler det fornødne særpræg. Imod den beskrivende karakter taler desuden, at omsætningen ikke forventer en funktionsbeskrivelse på en medicinsk vare, heller ikke form af et enkelt ord.
4)
For det fjerde har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum i forordning nr. 207/2009. Appelkammeret har i det væsentlige støttet sin afgørelse på uddrag fra ordbøger, som appellanten ikke har haft adgang til, og med hensyn til hvilke appellanten derfor ikke er blevet hørt. Der foreligger dermed en tilsidesættelse af retten til kontradiktion, da en afgørelse i henhold til Domstolens praksis kun må støttes på omstændigheder, som parterne har kunnet udtale sig om. I henhold til Domstolens praksis er appelkammeret imidlertid — med henblik på at der kan fremsættes bemærkninger — forpligtet til at oplyse om de faktiske omstændigheder, som appelkammeret har indsamlet ex officio, og som det vil bruge til grundlaget for sin afgørelse. For så vidt angår dette har appelkammeret på et for sagen afgørende punkt undladt at forelægge de uddrag fra ordbøger, som det har indhentet, og har således tilsidesat retten til kontradiktion.
5)
For det femte har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. Appelkammeret har — idet det har tilsidesat Domstolens praksis — ikke taget hensyn til eksisterende registreringer og dermed til sin registreringspraksis. Appellanten har ikke dermed benægtet, at dette princip er underlagt legalitetsprincippet. Den blotte henvisning til dette princip er dog ikke tilstrækkelig til at sætte sig ud over princippet om ligebehandling. Der skulle tværtimod være gjort konkret rede for, hvorfor det skulle lægges til grund, at de tidligere registreringer i sig selv skulle være retsstridige.
Full & Egal Universal Law Academy