3.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/10
Appel iværksat den 17. januar 2012 af Gino Trevisanato til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 13. december 2011 i sag T-510/11, Gino Trevisanato mod Europa-Kommissionen
(Sag C-25/12 P)
2012/C 65/20
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Gino Trevisanato (ved avvocato L. Sulfaro)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Fuldstændig ophævelse af den kendelse, som Retten (Syvende Afdeling) afsagde den 13. december 2011 i sag T-510/11, hvorved Retten fastslog, at sagen skulle antages til realitetsbehandling, og at Retten havde kompetence til at tage stilling til påstandene i det passivitetssøgsmål, som appellanten havde anlagt den 29. december 2011 mod Europa-Kommissionen i henhold til artikel 265, stk. 3, TEUF.
—
Som følge af denne ophævelse nedlægges der principal påstand om, at Domstolen træffer afgørelse i sagens realitet, herunder om fordelingen af sagsomkostningerne, eller, subsidiært, bestemmes det, at sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for sin appel har appellanten fremsat tre anbringender.
Appellanten har først og fremmest gjort gældende, at kendelsen er behæftet med en alvorlig fejl vedrørende de faktiske omstændigheder, idet disse er urigtigt gengivet. Appellanten nedlagde nemlig ikke påstand om, at Retten skulle fastslå, at Kommissionen havde undladt at træffe afgørelse i form af en begrundet udtalelse som omhandlet i artikel 258 TEUF vedrørende en ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/59/EF (1) om kollektive afskedigelser i italiensk ret, således som det forudsættes i kendelsen. Appellanten havde derimod nedlagt påstand om, at Retten skulle fastslå, at Kommissionen havde udvist en ulovlig passivitet, idet Kommissionen er kompetent til at definere og meddele appellanten sit juridisk bindende standpunkt vedrørende forespørgslen, der fire år efter fremsættelsen blev genfremsat ved opfordringen af 11. juli 2011 om at tage stilling til, om ledende ansatte i Italien har ret til beskyttelse efter direktiv 98/59 om kollektive afskedigelser, hvilken ret appellanten blev nægtet af de italienske myndigheder, uanset at han var genstand for en sådan afskedigelse fra IBM i Italien.
Retten begik endvidere en fejl, da den erklærede sig inkompetent under henvisning til den retspraksis, der kommer til udtryk i Domstolens kendelse af 26. oktober 1995, forenede sager C-199/94 P og C-200/94, Pevasa og Inpesca. Denne retspraksis er ikke relevant i denne sag, da de faktiske omstændigheder i de pågældende sager afviger væsentligt fra dem, der ligger til grund for den appellerede kendelse.
Endelig tilsidesatte Retten sit procesreglement og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet den undlod at forkynde stævningen for modparten og offentliggøre et sammendrag af stævningen i EU-Tidende samt undlod at høre generaladvokaten.
(1) EFT L 225, s. 16.
Full & Egal Universal Law Academy