21.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 27. januar 2012 — straffesag mod Vu Thang Dang
(Sag C-39/12)
2012/C 118/16
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Tiltalt i straffesagen
Vu Thang Dang
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 21 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (1), som regulerer udstedelse og annullering af et ensartet visum, fortolkes således, at de er til hinder for, at indsmugling af udlændinge er strafbar i henhold til nationale retsforskrifter i tilfælde, hvor de indsmuglede personer ganske vist besidder et visum, men har opnået dette ved svig over for de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat med hensyn til det egentlige formål med rejsen?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13.7.2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy