21.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 31. januar 2012, The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod Sunico ApS, M & B Holding ApS, Sunil Kumar Harwani
(Sag C-49/12)
2012/C 118/17
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter
Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs
Sagsøgte: Sunico ApS, M & B Holding ApS, Sunil Kumar Harwani
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 1 i Rådets forordning 44/2001 (1) af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at den inden for sit anvendelsesområde omfatter en sag, hvor myndighederne i en medlemsstat fremsætter et erstatningskrav over for virksomheder og fysiske personer, der har hjemsted i en anden medlemsstat, baseret på et anbringende om — i henhold til den første medlemsstats nationale ret — ansvarspådragende sammensværgelse om at begå bedrageri ved deltagelse i unddragelse af moms, der skal betales til den første medlemsstat?
(1) EFT L 12, s. 1
Full & Egal Universal Law Academy