21.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Qorti Kostituzzjonali (Malta) den 10. februar 2012 — Vodafone Malta Limited og Mobisle Communications Limited mod L-Avukat Ġenerali, Il-Kontrollur tad-Dwana, Il-Ministru tal-Finanzi og L-Awtorità ta’ Malta dwar il-Komunikazzjoni
(Sag C-71/12)
2012/C 118/25
Processprog: maltesisk
Den forelæggende ret
Qorti Kostituzzjonali
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Vodafone Malta Limited og Mobisle Communications Limited
Sagsøgte: L-Avukat Ġenerali, Il-Kontrollur tad-Dwana, Il-Ministru tal-Finanzi og L-Awtorità ta’ Malta dwar il-Komunikazzjoni
Præjudicielle spørgsmål
Forbyder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), navnlig artikel 12 og/eller 13, medlemsstaterne at pålægge mobile telekommunikationsoperatører (»operatørerne«) en afgift, som er:
1)
en afgift, betegnet punktafgift, der er indført ved national lovgivning
2)
beregnet som en procentdel af de gebyrer, som mobiltelefonioperatører opkræver af deres brugere for de tjenester, som disse operatører udbyder til dem, med undtagelse af de tjenester, hvis afgiftsfrihed er hjemlet i loven
3)
betalt til mobiltelefonioperatørerne af deres brugere på et individuelt grundlag, og dette beløb videregives efterfølgende til toldmyndigheden af alle operatører, der tilbyder mobiltelefonitjenester, hvilket beløb kun skal betales af operatørerne og ikke af andre virksomheder, herunder dem, der udbyder andre elektroniske kommunikationsnet- og tjenester?
Full & Egal Universal Law Academy