28.7.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 227/6
Appel iværksat den 5. marts 2012 af Enviro Tech Europe Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-291/04, Enviro Tech Europe Ltd og Enviro Tech International, Inc. mod Europa-Kommissionen
(Sag C-118/12 P)
2012/C 227/10
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Enviro Tech Europe Ltd (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Enviro Tech International, Inc.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom i sag T-291/04 ophæves for så vidt angår appellantens erstatningskrav.
—
Det fastslås, at indstævnte er ansvarlig for det tab, der er påført appellanten.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om appellantens erstatningskrav.
—
Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger (herunder dem, der er afholdt ved Retten).
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at Retten, idet denne frifandt Kommissionen for appellantens påstand om erstatning med den begrundelse, at appellanten ikke havde påvist, at Kommissionen havde handlet ulovligt, har tilsidesat EU-retten. Appellanten gør særligt gældende, at Retten begik en fejl i sin fortolkning af Domstolens dom i sag C-425/08 og dermed begik en retlig fejl ved ikke at tage stilling til den tredje del af appellantens første ulovlighedsindsigelse vedrørende »normal håndtering eller brug« og ved ikke at give medhold i påstanden om erstatning.
Appellanten gør af disse grunde gældende, at Rettens dom i sag T-291/04 bør ophæves for så vidt angår appellantens erstatningskrav, og det bør fastslås, at indstævnte er ansvarlig for det tab, appellanten har lidt.
Full & Egal Universal Law Academy