26.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Giurgiu (Rumænien) den 6. marts 2012 — SC Volksbank România SA mod Comisariatul Județean pentru Protecția Consumatorilor Giurgiu
(Sag C-123/12)
2012/C 151/33
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Giurgiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Volksbank România SA
Sagsøgt: Comisariatul Județean pentru Protecția Consumatorilor Giurgiu
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) fortolkes således, at begreberne »aftalens hovedgenstand« og »pris«, som der henvises til i denne bestemmelse, omfatter de elementer, der udgør den modydelse, et kreditinstitut er berettiget til i henhold til en kreditaftale, dvs. kreditaftalens årlige omkostninger i procent, der særligt udgøres af en fast eller variabel rentesats, provision og andre omkostninger, der er omfattet af og defineret i aftalen?
2)
Kan artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at den tillader en medlemsstat, som har gennemført denne bestemmelse i national ret, ved udøvelsen af den dømmende myndighed at efterprøve, om kontraktvilkår, der vedrører aftalens hovedgenstand, er urimelige, og om priserne er passende?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29)
Full & Egal Universal Law Academy