28.4.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 126/9
Sag anlagt den 7. marts 2012 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-127/12)
2012/C 126/18
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 21 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 28 og 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) idet det har indført en forskellig skattemæssig behandling med hensyn til gavedispositioner og arv af arvinger og gavemodtagere, som er hjemmehørende i Spanien, og arvinger og gavemodtagere, som ikke er hjemmehørende dér, af arveladere, som er hjemmehørende i Spanien, og ikke-hjemmehørende arveladere, samt af gavedispositioner og tilsvarende dispositioner over fast ejendom, som er beliggende i og uden for Spanien.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1)
I Spanien er Impuesto sobre Sucesiones y Donaciones (arve- og gaveafgift) en statslig afgift, og de grundlæggende bestemmelser om denne afgift er fastsat i Ley 29/87 (lov 29/87) af 18. december 1987 samt i bekendtgørelse stadfæstet ved Real Decreto (kongeligt dekret) 1629/1991 af 8. november 1991. Afgiftsforvaltningen og -provenuet er blevet overdraget til de selvstyrende regioner, selv om den statslige lovgivning finder anvendelse i de tilfælde, som er fastsat heri, dvs. primært i tilfælde, hvor der ikke er nogen personlig eller faktisk tilknytning til en selvstyrende region.
2)
I alle de selvstyrende regioner, som har udøvet deres lovgivningskompetence med hensyn til arve- og gaveafgiften, er afgiftsbyrden for den afgiftspligtige betydeligt mindre end afgiftsbyrden i medfør af statslig lovgivning, hvilket forårsager en forskellig skattemæssig behandling med hensyn til gavedispositioner og arv af arvinger og gavemodtagere, som er hjemmehørende i Spanien, og arvinger og gavemodtagere, som ikke er hjemmehørende dér, af arveladere, som er hjemmehørende i Spanien, og ikke-hjemmehørende arveladere, samt af gavedispositioner og tilsvarende dispositioner over fast ejendom, som er beliggende i og uden for Spanien.
3)
Den nævnte nationale lovgivning tilsidesætter artikel 21 TEUF og 63 TEUF samt EØS-aftalens artikel 28 og 40.
Full & Egal Universal Law Academy