12.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanța (Rumænien) den 12. marts 2012 — Corpul Național al Polițiștilor — Biroul Executiv Central (på vegne af dets medlemmer — offentligt ansatte med særstatus — polititjenestemænd fra IPJ Tulcea) mod Ministerul Administrației și Internelor, Inspectoratul General al Poliției Române og Inspectoratul de Poliție al Județului Tulcea
(Sag C-134/12)
2012/C 138/14
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Constanța
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Corpul Național al Polițiștilor — Biroul Executiv Central (på vegne af dets medlemmer — offentligt ansatte med særstatus — polititjenestemænd fra IPJ Tulcea)
Sagsøgte: Ministerul Administrației și Internelor, Inspectoratul General al Poliției Române og Inspectoratul de Poliție al Județului Tulcea
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for lønnedsættelser som dem, den rumænske stat har fastsat i lov nr. 118/2010 og lov nr. 285/2010?
2)
Skal bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvorefter den rumænske stat er forpligtet til at meddele Det europæiske Råds generalsekretær, at den har til hensigt at vedtage foranstaltninger til nedsættelse af lønningerne, samt til at præcisere, hvor længe disse foranstaltninger skal være gældende, fortolkes således, at de indebærer, at lov nr. 118/2010 og lov nr. 285/2010 er ugyldige?
Full & Egal Universal Law Academy