26.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. marts 2012 — Consiglio Nazionale dei Geologi mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
(Sag C-136/12)
2012/C 151/36
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Consiglio Nazionale dei Geologi
Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
Præjudicielle spørgsmål
I.
1)
Er nationale retsplejeregler, som fastlægger et system med processuelle hindringer såsom søgsmålsfrister, krav om anbringenders specifikke karakter, forbud mod ændring af de fremsatte krav under sagen og forbud mod, at retten ændrer en parts krav — til hinder for anvendelsen af artikel 267, stk. 3, TEUF vedrørende pligten for en ret, der pådømmer en sag i sidste instans, til at anmode om en præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål om fortolkningen af fællesskabsretten, der er rejst af en part i sagen?
2)
Er en national rets beføjelse til at fungere som et »filter« med hensyn til spørgsmålets relevans og bedømmelsen af fællesskabsbestemmelsens klarhed til hinder for anvendelsen af artikel 267, stk. 3, TEUF vedrørende pligten for en ret, der pådømmer en sag i sidste instans, til at anmode om en præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål om fortolkningen af fællesskabsretten, der er rejst af en part i sagen?
3)
Er artikel 267, stk. 3, TEUF, såfremt den fortolkes således, at en national ret, der pådømmer en sag i sidste instans, har en ubetinget pligt til at anmode om en præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål om fortolkningen af fællesskabsretten, der er rejst af en part i sagen, forenelig med princippet om en rimelig sagsbehandlingstid, som også er fastsat i fællesskabsretten?
4)
Under hvilke faktiske og retlige omstændigheder udgør en national rets manglende iagttagelse af artikel 267, stk. 3, TEUF en »klar tilsidesættelse af fællesskabsretten«, og kan dette begreb have en anden rækkevidde og et andet anvendelsesområde med hensyn til et særligt søgsmål mod staten i henhold til lov nr. 117 af 13. april 1988 med henblik på »erstatning for skade forårsaget ved udøvelse af judicielle funktioner samt dommeres civilretlige ansvar« end med hensyn til et almindeligt søgsmål mod staten på grund af tilsidesættelse af fællesskabsretten?
II.
For det tilfælde, at EU-Domstolen tilslutter sig tesen om et »grovmasket filter« […], der er til hinder for anvendelsen af de nationale retsplejeregler vedrørende anbringendernes specifikke karakter, skal anmodningen om præjudiciel afgørelse forelægges EU-Domstolen med det præcise ordvalg, hvormed den er blevet fremsat af appellanten [i hovedsagen], som er gengivet [i det følgende].
1)
»[…] EU-Domstolen forelægges en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 EF) med hensyn til lovbestemmelser og fagetiske regler vedrørende geologerhvervet samt de institutionelle opgaver for Consiglio Nazionale dei Geologi og reglerne for dets virksomhed med tilknytning til det foreliggende tilfælde, som gengives i det følgende, med henblik på at fastlægge, om de er forenelige med og lovlige henset til fællesskabsbestemmelserne (den nævnte artikel 101 TEUF) om konkurrence. […]
Artikel 9, særligt litra g), i lov nr. 112/1963: »Consiglio Nazionale dell’Ordine har følgende opgaver ud over de i medfør af andre bestemmelser pålagte opgaver: a) det fører tilsyn med overholdelsen af den lovgivning, der regulerer erhvervet, og alle øvrige bestemmelser vedrørende erhvervet; b) det fører registret og specialfortegnelsen og sørger for indførsler og sletninger; c) det sørger for at beskytte erhvervsbetegnelsen og træffer foranstaltninger, der sigter mod bekæmpelse af ulovlig udøvelse af erhvervet; d) det gennemfører disciplinærforanstaltninger; e) det foretager om nødvendigt opgørelsen af honorarer; f) det sørger for forvaltning af formuen tilhørende Ordine Nazionale samt udarbejdelse af det årlige budget og regnskab; g) det fastsætter det årlige bidrag, som skal betales af personer, der er optaget i registret eller specialfortegnelsen, samt gebyret for optagelse i registret eller fortegnelsen og gebyret for udstedelse af attester og udtalelser om honoraropgørelser inden for grænserne af det strengt nødvendige for at dække driftsudgifterne for Ordine Nazionale og ved en beslutning, som skal godkendes af Ministro della Giustizia (justitsministeren).«
Artikel 14, stk. 1, i lov nr. 616/1966: »En person, som er optaget i registret eller specialfortegnelsen, der udviser en adfærd, der strider mod erhvervets omdømme og værdighed, kan afhængigt af forholdets alvor pålægges en af følgende disciplinære sanktioner: 1) påtale; 2) udelukkelse fra udøvelse af erhvervet i en periode på højst 1 år; 3) eksklusion.«
Artikel 17 i lov nr. 616/1966: »Tariffen for honorarer og godtgørelser og kriterierne for godtgørelse af udgifter er fastlagt i dekret fra Ministro per la Grazia e Giustizia (red.: nuværende Ministro della Giustizia) (justitsministeren) i samråd med Ministro per l’Industria e per il Commercio (red.: nuværende Ministro per le Attività Produttive) (erhvervsministeren) efter forslag fra Consiglio Nazionale dei Geologi.«
Artikel 6 i den nye fagetiske kodeks af 19. december 2006 (beslutning nr. 143/2006), som ændret ved beslutning nr. 65 af 24. marts 2010, vedrørende »Erhvervsmæssige ydelser«: »Ydelsens effektivitet og virkning fastsættes på grundlag af: den iboende tekniske vanskelighed; omfanget af det ansvar, som påtages; opdragets særpræg; eventuelle tidligere tekniske løsninger, som kan anvendes i den konkrete situation; betydningen af de tekniske elementer, der er genstand for vurderingen; samtlige tekniske elementer, som skal koordineres; løsningens originalitet; arbejdets varighed og intensitet; samspillet med opdragsgiveren og med de øvrige personer, herunder erhvervsdrivende, der er involveret i ydelsen; værdien af arbejdet.«
Artikel 7 i den nye fagetiske kodeks af 19. december 2006 (beslutning nr. 143/2006), som ændret ved beslutning nr. 65 af 24. marts 2010, vedrørende »Erhvervets værdighed«: »Den erhvervsudøvendes værdighed er grundlæggende defineret ved: erhvervsydelsens sammensatte karakter og fuldstændighed; den erhvervsdrivendes evne til at påtage sig ansvar; rådighed over effektivt teknisk og erhvervsmæssigt udstyr; rådighed over og parathed til at anvende tidssvarende instrumenter; organisering af en effektiv forretningsgang og professionelt personale; omhu ved udførelsen af arbejdet; rådighed over midler og strukturer til videreuddannelse, også af samarbejdspartnere og ansat personale; evne til hurtig og effektiv kommunikation med såvel opdragsgiveren som offentlige og private institutioner og organer og med offentligheden generelt.«
Artikel 17 i den nye fagetiske kodeks af 19. december 2006 (beslutning nr. 143/2006), som ændret ved beslutning nr. 65 af 24. marts 2010, vedrørende »Tarifparametre«: »Geologen skal ved fastsættelsen af honorarer overholde reglerne i lovdekret nr. 223/2006, ophøjet til lov nr. 248/2006; princippet om et passende vederlag jf. artikel 2233, stk. 2, i codice civile; og under alle omstændigheder alle gældende bestemmelser i lovgivningen på området. Tariffen, som er godkendt ved ministerielt dekret af 18. november 1971, som ændret og suppleret, og tariffen vedrørende offentlige kontrakter, som er godkendt ved ministerielt dekret af 4. april 2001 for så vidt angår den del, der vedrører geologer, udgør det lovlige og objektive, tekniske/erhvervsmæssige referenceelement ved vurderingen, fastlæggelsen og definitionen af honorarer mellem parterne.« Specielt på dette punkt anmodes EU-Domstolen om at afklare, hvorvidt det er i strid med artikel 101 TEUF at angive lovdekret nr. 223/2006, med et numerisk og tidsmæssigt system, som er det eneste historiske og lovlige system, både på nationalt plan og fællesskabsplan, som en gældende lovbestemmelse, der er bindende i sin helhed, hvilket utvivlsomt ikke har nogen betydning for kendskabet til lovbestemmelsen og dens bindende karakter.
Artikel 18 i den nye fagetiske kodeks af 19. december 2006 (beslutning nr. 143/2006), som ændret ved beslutning nr. 65 af 24. marts 2010, vedrørende »Fastsættelse af honoraret«: »Geologen — hvad enten denne udøver sit erhverv i en enkeltmandsvirksomhed, et selskab eller en sammenslutning — skal altid inden for rammerne af den gældende lovgivning som en garanti for ydelsernes kvalitet fastsætte sit eget honorar i forhold til arbejdets omfang og sværhedsgrad, erhvervets værdighed, den krævede tekniske viden og det krævede arbejde. Ordine Nazionale fører tilsyn med overholdelsen af denne regel under hensyntagen til principperne om erhvervsmæssig konkurrenceevne.«
Artikel 19 i den nye fagetiske kodeks af 19. december 2006 (beslutning nr. 143/2006), som ændret ved beslutning nr. 65 af 24. marts 2010, vedrørende »Offentligt udbud«: »Ved udbudsprocedurer, hvor de offentlige myndigheder lovligt undlader at anvende tariffen som vederlagsparameter, skal geologen under alle omstændigheder fastsætte sit tilbud på grundlag af arbejdets omfang og sværhedsgrad, erhvervets værdighed, den krævede tekniske viden og det krævede arbejde.«
[Henset til følgende]:
—
I Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) med henblik på at »lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter« er det i sjette betragtning anført, at bestemmelserne — i forordningen, red. — ikke er til hinder for anvendelse på nationalt plan af retsregler og/eller etiske regler for udøvelse af en aktivitet eller et erhverv.
—
Betragtning 43 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastlægger: »Liberale erhverv, hvorved der i dette direktiv forstås erhverv, som udøves af enhver, der på grundlag af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer personligt, på eget ansvar og erhvervsmæssigt leverer intellektuelle ydelser i opdragsgiverens og almenhedens interesse, er omfattet af dette direktiv, for så vidt de liberale erhverv er lovregulerede. Udøvelsen af et liberalt erhverv kan i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten være omfattet af specifikke juridiske forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning og de autonomt fastsatte fagregler, som de respektive organisationer har fastlagt inden for rammerne heraf, og som er en garanti for og videreudvikler professionalisme, kvalitet og det til opdragsgiveren bestående tillidsforhold.«
Betragtning 115 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, også kendt som tjenesteydelsesdirektivet, foreskriver: »Adfærdskodekserne på fællesskabsplan fastsætter minimumsstandarder for adfærd og supplerer medlemsstaternes lovbestemte krav. De er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten træffer strengere lovmæssige foranstaltninger, eller at de nationale faglige organisationer yder bedre beskyttelse i deres nationale adfærdskodekser.«
Afslutningsvist anmodes EU-Domstolen om at udtale sig om spørgsmålet vedrørende foreneligheden med artikel 101 TEUF af sondringen — på det retlige plan og set ud fra sammenslutningens organisation — dels mellem virksomheder inden for liberale erhverv og kommercielle virksomheder, dels mellem konkurrence inden for liberale erhverv og konkurrence mellem kommercielle virksomheder.«
2)
»a)
Forbyder artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser eller er de til hinder for, at der ved opgørelsen af erhvervsmæssige honorar henvises til elementer som den erhvervsdrivendes — i det konkrete tilfælde geologens — omdømme og værdighed?
b)
Indebærer henvisningen til elementer som erhvervets omdømme og værdighed i henhold til artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser begrænsninger for konkurrencen mellem selvstændige erhvervsdrivende?
c)
Kan kravene vedrørende omdømme og værdighed, som elementer til opgørelse af den erhvervsdrivendes honorar i forbindelse med tariffer, hvis mindstehonorarer udtrykkeligt må fraviges — henset til, at artikel 17 i den nye fagetiske kodeks for geologer udtrykkeligt og formelt henviser til de bestemmelser, der tillader denne fravigelse (lovdekret nr. 223/2006, ophøjet til lov nr. 248/2006) — efter artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser antages at foranledige til en konkurrencebegrænsende adfærd?
d)
Forbyder artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser, at der henvises til tariffen — der for geologer er fastlagt ved en statslig foranstaltning, nemlig et ministerielt dekret udstedt af justitsministeren i samråd med erhvervsministeren, hvis mindstehonorarer må fraviges, som anført ovenfor, som følge af, at artikel 17 i den nye fagetiske kodeks udtrykkeligt og formelt henviser til lovdekret nr. 223/2006 — alene som teknisk/erhvervsmæssigt referenceelement ved fastsættelsen af honorarer?
e)
Forbyder artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser en sammenhæng mellem ydelsernes omfang, kravene vedrørende omdømme og værdighed, som fastlagt i bl.a. artikel 6 og 7 i den nye fagetiske kodeks, og de erhvervsmæssige honorarer jf. artikel 2233, stk. 2, i codice civile, ifølge hvilken»honorarets størrelse opgøres på grundlag af arbejdets omfang og erhvervets omdømme«?
f)
Kan henvisningen til artikel 2233, stk. 2, i codice civile, da i henhold til artikel 101 TEUF antages at være lovlig og ikke føre til konkurrencebegrænsende virkninger?
g)
Er erhvervssammenslutninger — i den foreliggende sag geologsammenslutningen — som er reguleret af specifikke nationale bestemmelser, der er blevet vedtaget til opnåelse af institutionelle formål, i medfør af artikel 101 TEUF eller andre konkurrenceretlige fællesskabsbestemmelser retligt ligestillet med karteller eller sammenslutninger af kommercielle virksomheder med konkurrencebegrænsende formål?
h)
Kan et lovbestemt obligatorisk bidrag til en sammenslutning — vedtaget til forfølgelse af institutionelle opgaver og formål — efter artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser ligestilles med den økonomiske fortjeneste, som opnås i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser ved konkurrenceskadelig adfærd udvist af sammenslutninger af virksomheder?
i)
Begrunder artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser pålæggelsen af en sanktion i det konkrete tilfælde?
j)
Berettiger artikel 101 TEUF eller andre fællesskabsbestemmelser, at der betales et tvangsmæssigt opkrævet beløb af det lovbestemte obligatoriske bidrag til sammenslutningen, idet bidraget ligestilles med indtjening og indtægt i forbindelse med økonomiske/kommercielle karteller?
[…].«
III.
a)
Subsidiært — såfremt Domstolen besvarer spørgsmålene om fortolkningen artikel 267, stk. 3, TEUF således, at de nationale retsplejeregler ikke har nogen indflydelse, og at den nationale ret har en pligt til at bistå parterne, og besvarer appellantens præjudicielle spørgsmål således, at dennes spørgsmål er for generelt formuleret — er fællesskabsbestemmelserne om konkurrence og om erhverv, og i særlig grad de af appellanten i sit spørgsmål påberåbte fællesskabsbestemmelser, da til hinder for indførelse af fagetiske regler, hvorefter honoraret står i forhold til erhvervets omdømme og værdighed samt kvaliteten og kvantiteten af det udførte arbejde, med det resultat, at honorarer under det i tariffen fastsatte mindstehonorar (som derfor er konkurrencedygtige) kan medføre en disciplinær sanktion som følge af overtrædelse af de fagetiske regler?
b)
Subsidiært — såfremt Domstolen dels besvarer spørgsmålene om fortolkningen af artikel 267, stk. 3, TEUF således, at de nationale retsplejeregler ikke har nogen indflydelse, og at den nationale ret har en pligt til at bistå parterne, og besvarer appellantens præjudicielle spørgsmål således, at dennes spørgsmål er for generelt formuleret — kan fællesskabsbestemmelserne om konkurrence, og i særlig grad den lovgivning, som forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, da fortolkes således, at fagetiske regler fastsat af erhvervssammenslutninger kan kvalificeres som konkurrencebegrænsende aftaler, hvis de — når de angiver erhvervets omdømme og værdighed samt kvaliteten og kvantiteten af det udførte arbejde som kriterier for opgørelsen af den erhvervsdrivendes honorar — medfører, at det i tariffen fastsatte mindstehonorar ikke må fraviges, og dermed begrænser konkurrencen som følge af denne ufravigelighed?
c)
Subsidiært — såfremt Domstolen dels besvarer spørgsmålene om fortolkningen af artikel 267, stk. 3, TEUF således, at de nationale retsplejeregler ikke har nogen indflydelse, og at den nationale ret har en pligt til at bistå parterne, og besvarer appellantens præjudicielle spørgsmål således, at dennes spørgsmål er for generelt formuleret — er fællesskabsbestemmelserne om konkurrence, og i særlig grad den lovgivning, som forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, da til hinder for, at en bestemt adfærd sanktioneres som en konkurrencebegrænsende aftale ifølge den nationale lovgivning, men ikke ifølge fællesskabslovgivningen, i enhver situation, hvor de nationale konkurrenceregler er strengere end fællesskabsreglerne, særligt hvis den nationale lovgivning fastsætter, at det i tariffen for et erhverv fastsatte mindstehonorar kan fraviges, hvorimod fællesskabsretten under bestemte betingelser tilsyneladende fortsat tillader et forbud mod at fravige minimumstakster, hvilket medfører, at en adfærd udvist af en erhvervssammenslutning, som indebærer, at det i tariffen fastsatte mindstehonorar ikke må fraviges, udgør en konkurrencebegrænsende aftale i henhold til den nationale lovgivning, men muligvis ikke i henhold til fællesskabslovgivningen?
Full & Egal Universal Law Academy